Knæ, hofte og bækken

Knæ, hofte og bækken problematikker

Knæ

Knæskader – både akutte og overbelastningsskader – samt artrose (slidgigt) i knæene er de mest forekomne problematikker, vi til daglig ser i vores klinik. Sportsudøvere er den gruppe, der har flest skader i knæet, hvor der hyppigt ses skader som helt eller delvist overrevet korsbånd og meniskskader.

Vi tilbyder genoptræning og behandling udført af dygtige engagerede fysioterapeuter. Vi har flere fysioterapeuter med interesse og videreuddannelse inden for sportsfysioterapi.

Vi har mulighed for at ultralydsscanne dit knæ, hvis der mistanke om hævelse, seneskader, ledbåndsskader og muskelskader, så vi hurtigst mulig kan igangsætte de mest relevante tiltag.

Se mere under ultralydsscanning >>

Hyppige knæproblemer er:

  • Slidgigt i knæ
  • Forvredet knæ
  • Beskadigelse af korsbånd
  • Beskadigelse af sideledbånd
  • Skade på menisk
  • Løber- og springerknæ
  • Skinnebensbetændelse
  • Fibersprængning – typisk i haser, lår eller læg
  • Knæsmerter som følge af slidgigt i hofte, ankel eller fod
  • Knæsmerter som følge af fejlstilling i knæ, hofte eller bakken

GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark.

Måske har du et knæ eller hofte, hvor der kommer tilbagevendende smerter og hævelse? Dit knæ kan knække sammen, og du har svært ved at styre det. Måske har du svært ved at komme i gang, når du har siddet et stykke tid. Kan du nikke genkendende til en eller flere af disse problematikker? Så har du måske begyndende artrose (slidgigt) i leddet.

Hvad er GLA:D-træning?

Det er for dig med artrose i knæene. Du kan ved regelmæssig træning og uddannelse forbedre din fysiske funktion og reducere dit smerteniveau i dit knæ og hofte.

Vi tilbyder træning på små hold, hvor du får den bedste supervision. Kontakt os for at høre, hvornår næste hold starter.

Se mere på https://www.glaid.dk

GLA:D-folder: https://www.glaid.dk/pdf/GLAD-folder%20vers.%202.pdf

I sværere tilfælde kan det blive relevant med en operation. Et træningsforløb vil dog altid kunne gavne dig, så du har det bedste udgangspunkt før en evt. operation.

Typiske operationer for knæ er:

  • Menisk- eller korsbåndsoperation
  • Hel eller halv knæprotese

Hofte

Hoftesmerter kan give smerter i lysken og give smerter i knæene. Du kan opleve stivhed og gener ved belastning. Hoftesmerter er meget almindeligt og ses hyppigt ved sportsudøvere som f.eks. løbere, fodboldspillere og balletdansere. Det er vigtigt med en grundig undersøgelse af, hvor problemet stammer fra. Her kan vi hjælpe dig! Kontakt os for at komme i gang med undersøgelse og behandling.

Hyppige hofteproblemer er:

  • Artrose, slidgigt – se Gla:D ovenfor.
  • Irriteret slimsæk ved hoften
  • Følger efter brud ved hoften
  • Skade på ledlæbe eller brusk
  • Overbelastningsskader på sener og i muskler omkring hoften
  • Piriformissyndrom
  • Springhofte – ydre eller indre
  • Dysplasi

GLA:D-træning (se ovenfor) er også for dig med artrose i hofterne. Vi tilbyder træning på små hold, hvor du får den bedste supervision. Kontakt os for at høre, hvornår næste hold starter.

Bækken

Mange kvinder har problemer eller smerter i bækkenet i forbindelse med en graviditet. Under graviditeten bliver brusk og ledbånd mere eftergivelige, hvilket kan give smerter. Smerter i lænden kan give nogle af de samme symptomer. Måske får du brug for en bandage til aflastning?

Resten af befolkningen kan også få problemer med bækkenet efter langvarige rygsmerter, et forkert vrid i ryggen, ved en sportsskade, eller hvis du har gået skævt gennem længere tid. Derfor kan en grundig undersøgelse af dit bækken og lænd finde frem til, hvad du lige nøjagtig har brug for af behandling, træning og bandage.

Knæ, hofte og bækken. FYSIOLIFE i Kolding.