HVORDAN PÅVIRKER SHOCKWAVE FYSISK VORES KROP

Trykbølger med forskellige egenskaber anvendes inden for moderne medicin i dag. Trykbølger genereres normalt ved en kollision mellem faste legemer med en påvirkningshastighed på et par meter pr. sekund (ca. 5–20 m/s), langt under lydens hastighed.

Først accelereres et projektil (f.eks. med komprimeret luft i et luftgevær) til en hastighed på flere meter pr. sekund for derefter pludselig at blive bremset under kollisionen med et påvirkningslegeme. Det elastisk svævende påvirkningslegeme bringes i øjeblikkelig kontakt med overfladen på patienten over det område, der skal behandles – det er at foretrække at anvende koblingsgel. Når projektilet rammer påvirkningslegemet, overføres en del af dets kinetiske energi til påvirkningslegemet, hvilket desuden skaber en translationel bevægelse over en kort afstand (typisk < 1 mm) med en hastighed på ca. én meter pr. sekund (typisk < 1 m/s), indtil det sammenkoblede væv eller applikatoren bremser påvirkningslegemets bevægelse.

Påvirkningslegemets bevægelse overføres til vævet på kontaktpunktet, hvorfra den spredes divergent som en radial trykbølge. De trykbølger, der beskrives her, stammer fra påvirkningslegemets påføringspunkt og bevæger sig radialt ind i det tilstødende væv. Den inducerede trykbølges energidensitet falder hurtigt, efterhånden som afstanden til påføringspunktet øges (med et omfang på 1/r2), således at den stærkeste effekt findes ved applikatorens påføringspunkt.

Handlingsprincippet forekommer at være så universelt, at adskillige indikationer reagerer positivt på chokbølgebehandling.

For at kunne undersøge handlingsmekanismerne skal de anvendte chokbølger karakteriseres nøjagtigt ved hjælp af de parametre, der er beskrevet i teksten. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan bestemme forholdene mellem dosis/effekt, samt opnå velfunderet viden om handlingsmekanismen. Det faktum, at fokuserede chokbølger og ufokuserede trykbølger, som har tydelige fysiske forskelle, udviser lignende udfald – særligt i stimuleringen af helingsprocesser – antyder dog, at begge energiformer ikke har en direkte mekanisk effekt, men nærmere påvirker de sensomotoriske refleksers opførsel. Det ser ud til, at man ikke kan udelukke, at der forekommer en omorganisering af de patologiske refleksmønstre, der er forankret i hukommelsen, som følge af chok- og trykbølgernes stimulerende effekt. Dette vil åbne op for hidtil ukendte, potentielle anvendelsesområder i forhold til behandling.

RPW-enheder bruges derfor til en lang række forskellige anvendelser på hospitaler og i private praksisser af læger og fysioterapeuter. Shockwave behandling