Mulligan metoden
Mulligan metoden
Mulligan er især for dig med bevægelsesgener i skulder, nakke, ryg, knæ, fod mv. Ved Mulligan metoden arbejder vi så funktionelt som muligt. Det vil sige at vi som fysioterapeuter tager udgangspunkt i den eller de bevægelser, du har problemer med. Herfra mobiliserer fysioterapeuten dit led, så der kan gennemføres i en smertefri bevægelse. Ved at gentage disse smertefrie bevægelser, øges din smertefrie ROM (range of motion). Metoden har en god relation til primært sportsfysioterapi og muskuloskeletale specialer og er en del af manuel terapiens tilgang til undersøgelse og behandling af gener i bevægeapparatet.
Mulligans metode er speciel i forhold til andre metoder. Der er øjeblikkelig effekt når den enkeltes problem påvirkes positivt. Vi arbejder, som tidlige nævnt, efter at bevægelserne skal være smertefrie. I sjældne tilfælde er vævet dog blevet overfølsom pga. smerter gennem længere tid. Her må der accepteres noget ømhed.
Formålet med metode er at spare dig for et langvarigt behandlingsforløb, og den kan fint bruges i kombination med andre metoder som øvelsesterapi, Mckenzie og muskuloskeletal fysioterapi og andet. Hos FYSIOLIFE er vi to terapeuter, der er uddannet indenfor denne metode.