Fysioterapi – Dit forløb hos os

Fysioterapi – Undersøgelse og afklaring

Fysioterapi – Dit forløb hos os starter med en grundig undersøgelse. Ved dit første besøg her i klinikken vil du blive mødt af en af vores kompetente fysioterapeuter, der vil undersøge dig grundigt og høre om din sygehistorie.

Din fortælling om dine gener kan give os mange afklarende svar og vi vil undervejs stille opklarende spørgsmål for at sikre vi har forstået dit problem korrekt. Denne proces giver grobund for videre fysiske undersøgelser.

Efter de to første tider er planen lagt. Du får måske en kombination af behandling på briksen, råd og vejledning af fysioterapeuten og evt. instruktion i hvilke øvelser der passer til dig nu, som styrker din krop og understøtter den videre behandling.

Fysioterapi - Undersøgelse og afklaring. FYSIOLIFE i Kolding
Fysioterapi - Behandling og træningsforløb. FYSIOLIFE i Kolding.

Fysioterapi – Behandling og træningsforløb

Din fysioterapeut sammensætter sammen med dig et behandlings –og træningsforløb, der tilgodeser dit problem og dit behov. Vi vil hjælpe dig til at forstå sammenhængen i dine gener, så du opnår en forståelse for din krops reaktioner. Det kan blive nødvendigt at kombinere med flere former for behandlingsmetoder f.eks. akupunktur, shockwave, tapening, et træningsprogram med øvelser mv. Vi anbefaler kun andre behandlingsmetoder, hvor vi sammen med dig vurderer, at det giver mening og effekt!

Efter hver behandling kan du bestille en ny tid inde hos din fysioterapeut eller ved sekretæren.

Der findes mange forskellige forløb, som vi tilpasser så de passer til netop dig. Forløbet afhænger af flere faktorer, herunder dit udgangspunkt, diagnosen og hvor lang tid du har haft problematikken. Resultatet kan være et kortere forløb med behov for træningsvejledning i træningsøvelser, som du laver enten her eller derhjemme. For mere komplekse problematikker kan der være behov for flere behandlinger og en længere genoptræningsperiode indeholdende aktiv træning her i klinikken sideløbende med træningsøvelser derhjemme.

Fysioterapi – På vej i forløbet

Dit forløb

Fysioterapi. Gennem dit forløb, som er i tæt samarbejde mellem fysioterapeuten og dig, vil du efter kort tid mærke bedring af dine gener. Vi vil undervejs justere planen, så den er tilpasset dig. Der kan være nye vaner og rutiner, der skal læres og bibeholdes. Det kræver selvfølgelig at du er motiveret i at følge råd og vejledning, samtidig med at du får trænet og lavet øvelserne. Ofte vil vi anbefale et hold her på klinikken, hvor du kan få superviseret træning sammen med andre, der har samme eller lignende problemer. Det giver bedre forståelse for dit problem, så du bedre kan undgå tilbagefald. Samtidig kan det være med til at holde motivationen oppe.

Andre gange kan du have brug for at træne alene med fysioterapeuten, du kan træne selvstændigt på klinikken, eller du kan træne hjemme.

Ved kroniske lidelser vil der være behov for, at du tilbydes et længere forløb her i klinikken. Du møder jævnligt og får behandling og træning med løbende justering og evaluering.

Fysioterapi - På vej i forløbet. FYSIOLIFE i Kolding.

Fysioterapi – Det videre forløb

Det er vigtigt for os, at du holder dig stærk så lang tid som muligt. Når du er kommet dig godt over dine gener, og er klar til at blive afsluttet vil vi tage en snak om, hvad den videre plan kunne være. Herunder hvordan vi sammen sikrer os, at du vedligeholder dine nye gode vaner og undgår tilbagefald.

Vi står klar til at guide og hjælpe dig hele vejen, så kontakt os endelig hvis/når der opstår spørgsmål. Også efter et endt forløb. Måske har du brug for at få justeret dine træningsøvelser/program i takt med at du udvikler dig i positiv retning. Vi vil gerne være din sparringspartner til fortsat at udvikle dig. Vi kan løbende inspirere, motivere og udvikle din træning og dig.

Når dit behandlingsforløb er afsluttet her på klinikken, er vores mål, at du står stærkere. Du har forhåbentlig fået en god forståelse for de gener, som du kom med. Du har måske erfaret, at du via hjælp til selvhjælp kan komme langt.