Bækkenbunden
Bækkenbunden
Har du problemer med din bækkenbund og måske svært ved at holde på vandet, luft eller mere? Måske mærker du det på trampolinen med dine børn, eller du har svært ved at nå på toilettet inden, det går lidt galt? Måske bruger du bind som hjælpemiddel?
Du kan også have smerter ved samleje og måske tænke, at det er helt normalt? Men du kan faktisk få hjælp. Bækkenbunden kan nemlig være både for overaktiv og arbejde for lidt. Måske mangler du også grundstyrke i dine ben og omkring mave og ryg?
Bækkenbunden er den muskelgruppe der støtter vores underlivsorganer og lukker for åbningerne i urinrør, skede (hos kvinden) og endetarm – og dermed lukker bækkenet og hjælper med at opretholde et tryk i bughulen, som kan hjælpe dig når du skal løfte noget tungt. Bækkenbundsmusklerne sidder fast på halebenet, siderne af bækkenet (ved inderlårene) og på skambenet. Bækkenbunden ligger som en tallerken nedadtil, set fra siden er musklen kun 1 cm tyk. Der er både behov for, at bækkenbunden kan aktiveres sufficient og at den samtidig er fleksibel og eftergivelig. Dette kan trænes både individuelt og på hold ved fysio-pilates træning, som vi også tilbyder.
Bækkenbunden har stor betydning for inkontinens:
Kvinder henvender sig ofte med urininkontinens (svært ved at holde på vandet) på grund af svage bækkenbundsmuskler. Svage bækkenbundsmuskler ses ofte efter fødsel eller når kvinders hormoner ændrer sig. Mænd kan have samme problem samt rejsningsbesvær.Der kan også være tale om en overaktiv blære eller symptomer fra nedsynkning af underlivsorganerne.
Mænd oplever ofte urininkontinens efter f.eks. en prostataoperation.
Din fysioterapeut vil blandt andet instruere dig i specifikke knibeøvelser vurderet ud fra en grundig undersøgelse, og i hensigtsmæssige vandladningsvaner, samt i brug af hjælpemidler. I kan sammen vurdere, om det er relevant at træne videre på hold, når du er kommet godt i gang individuelt.
Bækkenbunden kan også have betydning for smerter i underlivet:
Underlivssmerter hos dig som mand og kvinde kan opstå pga. muskelspændinger, led- og ledbåndsmerter. Årsager til muskelspændinger kan fx skyldes: arvæv efter infektioner. (betændelse) eller efter operationer i underlivet, endometriose, prolaps i underlivet, vulvasmerter (smerter ved udvendige kønsorganer).
Smerter i underlivet medfører ofte seksuelle problemer. Smerterne behandles med udspændingsøvelser, afspænding, arvævsbehandling og evt. massage.
Betegnelser for problematikker i underlivet:
- Svag bækkenbund – oftest
- Inkontinens
- Levator avulsion
- Bristning af muskulatur i bækkenbundens muskler
- Mobilt urinrør
- Prolaps/ Nedsynking af blære, livmoder eller endetarm. Pelvic organ prolaps (POP)
- Sphincter ruptur
- Dysparuni: Smerter ved samleje
- Vulvodyni: Smerter i de ydre kønsdele
- Psoas smerter/ smerter i hoftebøjeren
Tag endelig kontakt til klinikken. Vi har flere terapeuter, der interesserer sig for bækkenbunden og fysiopilates træning og vi har specialuddannet Gyn/obs fysioterapeut. Se under gynækologisk fysioterapi her på hjemmesiden:Gynækologisk fysioterapi