Gynækologisk fysioterapi

Gynækologisk fysioterapi

Henvender sig til dig der har problemer med at holde på vand, luft og afføring.

Henvender sig til dig er har smerter i underlivet.

Inkontinens

Ifølge Inkontinensforeningen lever ca. 400.000 danskere med inkontinens.

  • Hvis du har problemer med at holde dig ved fysisk anstrengelse som host, nys, grin, løft mm kan du have stress inkontinens
  • Hvis du har problemer med at nå på toilettet i tide og får pludselig vandladningstrang kan du have urge/trang-inkontinens
  • En blanding af de to ovenstående kaldes blandingsinkontinens

Træning af bækkenbunden kan afhjælpe begge typer inkontinens. Problemet kan f.eks. opstå efter en fødsel eller når kvinder går i overgangsalder.

Smerter i underlivet

Op mod hver 10. kvinde oplever smerter i underlivet dagligt eller under samleje (dysparuni).

Der kan være mange grunde til disse smerter. En af grundene til disse smerter kan være øget spænding i muskulaturen i bækkenbunden, hoftebøjeren eller andre muskler i bækkenet.

Fysioterapeut Anette Lundgaard er specialuddannet inden for Dansk Urologisk Gynækologisk Fysioterapi (DUGOF)https://www.dugof.dk/patienter kan hjælpe med ovenstående problemstillinger.

Fysioterapeuten kan undersøge og hjælpe med at tilrettelægge den rette træning og behandling.

Undersøgelsen:

Undersøgelsen hos en gyn-obs fysioterapeut foregår altid i et lukket og aflåst rum. Her startes med en samtale, hvor der tales om hvilke problemer der er, samt hvor indgribende de er i hverdagen. Der informeres om bækkenbundens anatomi og funktion, samt hvordan undersøgelsen af bækkenbunden foregår.

Behandlingen:

Ud fra problematikken lægges et træningsprogram, der tilpasses den enkeltes behov.

Et forløb vil typisk strække sig over 2-4 måneder med 3-8 behandlinger.

Efterfødsel

I forbindelse med graviditet og fødsel ændrer kroppen sig og det kan være en hjælp at få den rette vurdering, de rette øvelser samt behandling for at genfinde formen.

Vi tilbyder undersøgelse af kroppen efter graviditet med henblik på at tilrettelægge en plan, der kan følges enten individuelt eller på hold.