Hånd- og håndledsskader
Vores håndfunktion er meget vigtig!
Hånden er vores ’redskab’ til at kunne gribe og holde om ting, men samtidig er det også et sanseorgan!
Vores indbyggede følesanser muliggør, at vores bevægelser, led og muskelstyrke kan blive justeret af vores nervesystem og dermed tilpasset funktionen. Således bliver vi i stand til at kunne bevæge eller holde om ting.
Vores evne til at blive bedre til at udføre bevægelserne er en optimering af ovenstående samarbejde.
Men resultatet af samarbejdet er altid afhængig af de svageste og mest begrænsede dele i en funktion.
Efter en skade af hånden og håndleddet ses det ofte, at bevægeligheden og styrken er mindsket en del. Og dermed er der tale om en nedsat funktionalitet, som er til gene i dagligdagen.
Denne begrænsning skal behandles og genoptrænes effektivt og målrettet, og helst så hurtigt som muligt efter, at tilladelsen til genoptræning er givet.
Typisk arbejdes der med specifik ledmobilisering og mobilisering af bløddelene samt styrketræning. Det er ligeledes vigtigt med de rigtige hjemmeøvelser og ergonomisk vejledning.
At genoptræne din hånd- eller håndledsskade kan være meget fornuftigt. Det handler om, hvordan din hånd- eller håndledsfunktion bliver fremover!